Artikler/Blogindlæg

27. Marts 2012

Bag facaden i Århus

I Pray With Aarhus vil vi gerne give opmærksomhed til et diakonalt arbejde blandt byens ”fattige, faderløse og enker”. Læs nedenstående artikel og kontakt gerne Gadecafeen, hvis du har lyst til at være frivillig.

”Det er en fantastisk sommeraften i Mølleparken sidst på aftenen, ænderne svømmer rappende forbi, flere grupper mennesker sidder stille rundt i parken og nyder livet. På en bænk møder vi en afrikansk kvinde med benet i gips, hun er meget beruset og helt alene og har stærke smerter, hun er en personlig kristen, og vi får lov til at bede for hende, efter et minut løfter hun pludselig benet op i vejret, tårerne triller ned af kinderne og hun råber ”Hurraaa, Hurraaa smerten er væk”.

Dette møde var starten på vores relation til denne kvinde. Hun kom tit hos os, hilste altid når vi mødte hende i byen, altid glad på trods af sit hårde liv, vi mistede hende desværre i januar i år på grund af en overdosis; hun blev fundet ved toilettet i Mølleparken. Vi er sikre på, at vi skal se hende igen.”

Dette er blot en af de mange historier, vi kan fortælle fra Gadecaféens arbejde i Aarhus. Vores håb er at vores arbejde kan motivere narkomaner, alkoholikere og hjemløse til at starte et nyt liv uden misbrug. Vi holder til i Frelsens hærs café og alle er selvfølgelig velkomne hos os. Gæsterne kan få lidt mad og kaffe/the, og de kan få en snak med en af de frivillige, som er fra forskellige kirker i Århus (Citykirken, Bykirken og Frelsens hær).

Der kommer ca. 10-35 gæster hos os, vi har en andagt hver gang med lovsang og en livshistorie/andagt fra en af vores medarbejdere. Vi tror på Guds kraft og beder gerne for vores gæster – hos denne gruppe er der altid noget, der skal bedes for! Også på gaden får vi lov til at bede med mennesker, bønner om at de må få tilgivelse fra deres synd, at de må forstå sandheden om Gud og Jesus og bønner om helbredelse.

Vi vil blive glade, hvis du vil bede for os:

  • Bed for at mennesker, der lever ”bag facaden” må opleve Guds stærke kraft til deres ånd, sjæl og legeme.
  • Bed om englevagt og visdom, når vores medarbejdere snakker med gæsterne.
  • Bed for vores økonomi, og om at vi må kunne rejse penge til vores arbejde.
  • Bed om ”enhed blandt alle kirker” i Århus, så vi kan stå sammen om et arbejde som Gadecaféen.

Du er også meget velkommen til at blive frivillig i Gadecafeen! Bare kontakt os.

Må Jesus velsigne dig rigtig meget i dag!

Daglig leder
Ruben Sortberg
www.gadecafeen.dk

 

 

8. Juni 2012

Nærvær på “bunden”

af missionalefaellesskaber

”Jeg er ikke helt sikker på, om jeg skal gå op eller ned ad trappen, efter jeg er trådt ind i den store bygning i midtbyen i Aarhus. Da jeg går ned ad trappen, fornemmer jeg en mumlen af stemmer og finder frem til de frivillige fra Gadecaféen. Frivillige disciple, som rækker ud til ”bunden af Aarhus”

De er i gang med bibelstudie og bøn, inden dørene åbnes for gadens folk kl. 19. Der er Helligånd og økumeni for alle pengene! “Kan I mærke Gud er her?” spørger en, og koldsveden springer straks frem i mine håndflader, og jeg tænker, hvad det mon er, jeg har indladt mig på…

Men sandheden er, at det faktisk lige præcis var i Gadecaféen, Jesus ville have været, hvis han nu gik i kød og blod i Aarhus i dag. For i Gadecaféen tjenes samfundets bærme – dem som ikke kan sørge for sig selv – de udstødte – misbrugerne, drankerne, prostituerede og de hjemløse. De, som lever på samfundets skyggeside. De, som jeg jo godt vidste var der, men som jeg aldrig – eller kun sjældent – har givet mig tid til at snakke med. Eller møde. Dem, hvis verden jeg kun flygtigt har ladet røre ved min..

Og her bryder Guds Kongerige frem i al sin andægtige stilhed, når de hjemløse får et måltid mad og et ord om Jesus med på vejen. De får begge dele, for vi har alle brug for begge dele. Der er vi i samme båd, de hjemløse og så mig…

Mødet med menneskene i Gadecaféen har mindet mig om, at vi som disciple ikke kommer udenom dem. Kaldet til at tjene “de faderløse, fattige og enkerne” er gennemgående i hele Bibelen. Gud har givet sit folk et særligt kald, når det drejer sig om dem, som samfundet ikke regner for så meget.

Hvis vi vil have en hel tjeneste, må vi ikke glemme de mennesker, som Jesus selv var midt iblandt.

Udfordringen er, at skal de udstødte tjenes, foregår det meget sjældent i en kontekst nogen af os vil kalde komfortabel. Det foregår i en verden, der lugter af sved, og hvor mennesker dør som ofte kun 30-årige pga. stoffer og alkohol.

Men vi er det eneste lys, verden har. Og må Helligånden give os og vores fællesskaber mod og kærlighed til at følge efter Jesus ind i det mørke, som han så inderligt ønsker at sprænge.”

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

De fleste større byer har  væresteder for hjemløse og andre marginaliserede. Overvej om du og dit missionale fællesskab skulle tage på besøg.

se mere: www.gadecafeen.dk

Indlægget er skrevet af Arne Hougaard Pedersen. Arne er en del af et missionalt fællesskab ud fra Aarhus Valgmenighed

 

 

26. februar 2013

Manden og den trofaste hund.

skrevet af Peter W. Madsen, diakonimedarbejder ved Christianskirken Århus N

Peter Worm Madsen er diakonimedarbejder ved Christianskirken i Århus

Kaffen var hældt i koppen og Henrik og Asger begyndte at fortælle om overlægen, der selv var blevet indlagt som patient på Risskov psykiatriske afdeling – i 59 år. Dette var én af de historier vi delte med hinanden mandag aften i Gadecafeén i Århus. Det var min første aften og jeg må indrømme at jeg har lidt dårlig samvittighed, når jeg tænker på dette; jeg har boet i Århus siden 2000 og det var første gang igår at jeg tog mig tid til at sidde sammen med alkoholikere, hjemløse, ensomme og narkomaner.

Men jeg var der. Mens snakken gik kom der en mand ind, ledsaget af en stor sort “baggårdshund”, som Asger ville kalde den i gamle dage Jeg ville nok betegne den som en labrador – en tyk én af slagsen. “Nej” sagde Henrik. “Den er ikke tyk. Den har blot vinterpels på fordi dens ejer bor på gaden”. Henrik fortalte mig lidt mere om manden og hunden. Alkoholen havde på et tidspunkt ødelagt så meget i mandens ene ben, at han var nødt til at være indlagt på hospitalet i 6 uger – og hvad så med hunden?. Den passede de andre brugere af gadecafeén. Henrik havde den et stykke tid og han lagde mærke til at hunden stoppede op ved et gadehjørne, som for at advare dens ejer om den umiddelbare fare. Når der var fri bane gik hunden over og satte sig på det andet hjørne, som for at vente på sin ejer. Det billede fik mig til at tænke på hunden og dens oprindelige ejer: for hvem passede på hvem?

Gadecafeén er åben mandag og onsdag aften fra 20 til 23, og tilbyder en snak om Bibelen fredag formiddag. På aftenerne serveres der kaffe, væske, måske lidt suppe og noget andet varmt. Alt er gratis og stedet fungerer som en oase, hvor brugerne kan få varme, hygge og lidt ro. Gadecafeén ledes af Teen Challenge, der via midler fra puljer har ansat Ruben Sortberg og givet ham økonomiske midler, der hjælper ham til at kunne betjene brugerne de få gange caféen er åben. Men Ruben vil gerne meget mere. Han vil gerne tilbyde flere aftener hvor brugerne kan komme, men der er ikke penge eller frivillige nok.

Manden med hunden er meget syg og han holder sig selv status quo ved at drikke alkohol, som desværre ødelægger hans krop. For alkoholikere i de tidlige stadier kan man hjælpe dem ind i behandling – eksempelvis på behandlingshjemmet Betesda i Kibæk – men for denne mand er det sikkert en vej ned ad bakke, og mange af brugerne ved det. Hunden ved det ikke, men jeg tror den ved mere om dens ejer, end jeg er klar over. Måske ved den at han har smerter, måske ved den at han er syg? Måske ved den at det nu er dén der skal passe på ham og ikke omvendt? Hunden logrer med halen – dens ejer rejser sig stille op, tydelige smerter forsinker alle hans bevægelser. Han tager tasken og med hunden omkring sig går han ud af caféen og videre om til Kirkens Korshærs Varmestue, der tilbyder gratis overnatning for gadens beboere.

Min aften i Gadecaféen er ved at være ovre. Der har været cirka 30 gæster denne aften. En blandet flok af østeuropæere, hjemløse, ældre velfungerende, unge førtidspensionister og andre jeg ikke må eller kan sætte i en kasse. Samtidig har Peter, René, Ruben og alle de andre frivillige været igang med at fortælle om Jesus, forkynde et meget tydeligt budskab om Jesu kærlighed og vi har alle bedt fadervor.

Men jeg kan ikke glemme manden med den trofaste hund. Hvor går hans vej hen idag? Passer hunden godt på ham? Hvorfor har ingen hjulpet ham op da han faldt ned et sted i hans liv?

Jeg drikker min kaffe færdig, siger farvel til Henrik og Asger, og går ud i natten..